19-01-10
Nyt fra Rådgivningen: Orientering om sociale støttemuligheder
Kategori: Om CSH, Nyt fra Rådgivningen
Center for Små Handicapgruppers rådgivning har lanceret et udvalg af "Støttemuligheder". Her orienteres om de mest almindelige støttemuligheder, som Sociallovgivningen rummer. Teksterne giver en kort intro og henviser derefter til en længere gennemgang på andre hjemmesider, primært på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside eller borger.dk, hvorfor det altid vil være opdateret information.
På CSHs hjemmeside er der tale om generelle introduktioner, så vi opfordrer alle med behov for en konkret vurdering af deres sag til at kontakte CSHs rådgivning pr. telefon eller via mail (se alle relevante oplysninger i venstre spalte).
Lanceringen af siden med de mest almindelige støttemuligheder er et ønske fra brugerne af centrets rådgivning, som har efterspurgt mere skriftlig information og rådgivning, som man selv kan orientere sig i - også uden for centret åbningstider.
Alle er derfor meget velkomne til at sende kommentarer eller forslag til os, så vi kan gøre denne form for rådgivning endnu bedre.