Ydelser fra Center for Små Handicapgrupper (CSH) af særlig interesse for fagfolk
Uvildig sparring og rådgivning
Vidste du…at du hos CSH kan få sparring om regler og love, eller sparring i en konkret kompleks sag. Rådgivningen er neutral, gratis og uden visitation. Den foregår dels pr. telefon dels skriftligt via e-mail.Vi svarer enten direkte eller med korte frister, afhængig af spørgsmålets kompleksitet. Mere information om rådgivningen
Guide til andre videnshavere og deres websider
Vidste du… at hvis CSHs rådgivning ikke selv har viden om din forespørgsel, kan vi henvise videre til et omfattende netværk af andre videnshavere – både i Danmark og internationalt. CSH har en nem guide til, hvor du kan søge yderligere information på internettet. Via menupunktet ”Link” kan du hurtigt vælge de link, som netop er relevante for dig.
Er du i tvivl om diagnosen er sjælden?
Vidste du… at du kan kontakte rådgivningen selvom, du er i tvivl om diagnosen er sjælden. Udover at skaffe information om sjældne handicap kan rådgivningen også hjælpe dig videre, hvis diagnosen ikke er sjælden.
Mere viden om diagnoser på nordiske sprog
Vidste du… at CSH har en ”søster” webside – www.rarelink.dk, hvor du hurtigt kan hente beskrivelser af diagnoser og links fra alle de nordiske lande.
Mere end 350 beskrivelser af sjældne diagnoser
Vidste du…at CSH har mere end 350 beskrivelser af sjældne handicap, som findes her på websiden. Som fagperson kan du give beskrivelserne videre til den borger eller patient, du er i kontakt med.
Faglige temaer, som går i dybden
Vidste du… at CSH arbejder med temaer, hvor du kan finde relevant information om specielle problemstillinger for mennesker med sjældne sygdomme. Fx om etniske minoriteter med sjældne handicap, unge og deres problematikker, gode råd til både borgerne og fagpersoner og levevilkårsundersøgelser.
Vi kommer gerne ud til jer
Vidste du… at man kan invitere medarbejdere fra CSH til at holde et oplæg for dig og dine kollegaer. Vil I gerne vide mere om hvad Center for Små Handicapgrupper kan tilbyde, kan I kontakte os og drøfte muligheden for et oplæg.