Generel karakteristik
Angelman syndrom blev beskrevet første gang i 1965 af den engelske børnelæge Harry Angelman. De væsentligste træk ved Angelman syndrom er en meget forsinket psykomotorisk udvikling, manglende sprogudvikling, epilepsi, rykvise bevægelser og karakteristiske latterudbrud. Pga. de to sidstnævnte træk blev syndromet tidligere kaldt „happy puppet“ (glad dukke). Nogle udvikler desuden karakteristiske ansigtstræk.
Udseende
De karakteristiske hoved- og ansigtstræk bliver tydelige i løbet af de første 1-3 leveår: Rundt ansigt med fladt baghoved. Spids, kraftig hage og fremstående kæber med buttede kinder. Bred mund med kraftig underlæbe. Stort mellemrum mellem tænderne. Tungen skydes frem og ud af munden, med tendens til voldsom savlen. Barnet har oftest lyst hår og hud, øjnene er blå eller grønne. Kranietilvæksten aftager i de første leveår, hvorfor de fleste har lille hovedomfang.
Psykomotorisk udvikling
Den forsinkede psykomotoriske udvikling er allerede tydelig i første leveår, hvor barnet ikke når de almindelige udviklingsmæssige milepæle, som fx at sidde uden støtte og kravle. Børnene sidder først uden støtte omkring 1-2 års alderen. Tidspunktet for, hvornår de kan gå selv, er meget varierende. Nogle kan gå fra omkring 3 års alderen, andre først omkring 6-8 års alderen. Enkelte lærer det aldrig. Gangen er bredsporet, og børnene går ofte med armene strakt i vejret og bøjet ved albuen (armene er løftet i Hurra-stilling). Muskelspændingen er nedsat i de første leveår, hvorefter den øges. Fra tidlig færd ses usikre, rykvise og stive bevægelser og når børnene kommer op at stå er balancen påvirket. Børnene har ofte en motorisk uro i kroppen og er konstant i fysisk aktivitet. Hyperaktivitet er specielt udtalt mellem 3 og 10 års alderen, men svinder efterhånden. De voksne med Angelman syndrom opfattes derimod som dovne.
Børnene udvikler ikke et verbalt sprog ud over tilegnelse af ganske få ord. Der forekommer kun begrænset førsproglig pludren, men alle med Angelman syndrom vil ved lyde udtrykke glæde og ubehag. De fleste vil i nogen udstrækning lære at forstå sproglige meddelelser og kommunikerer med enkelte tegn eller ved at vise en ting, pege eller tage fat i en voksen. Børnene har en god billedopfattelse og mange kan kommunikere ved hjælp af billeder eller piktogrammer. Sprogforståelsen er betydelig bedre end det udtalte sprog.
På grund af den generelt hæmmede udvikling vil børnenes kontakt til andre udvikles langsomt, og det kan være svært at opnå øjenkontakt med de yngste. Hos de ældre kan øjenkontakten være flygtig. Børnene er imidlertid glade for og gode til at opnå sociale relationer på trods af deres manglende vilje og evne til øjenkontakt. I nogle tilfælde kan børnene udvise aggressiv adfærd.
De fleste skal undersøge genstande ved at de putter alt i munden kombineret med den kraftige savlen.
Den karakteristiske tendens til at grine udvikles i 2. leveår. Latterudbruddene er relevante, men meget overdrevne, nærmest stereotype. Børnene har en generel glad attitude.
De fleste børn har et forstyrret søvnmønster og et nedsat behov for søvn. Dette er mest udtalt i 3.-7. leveår, hvorefter især nattesøvnmønstret normaliseres.
Epilepsi
Epilepsi debuterer hyppigst i andet leveår, og kommer ofte første gang i forbindelse med høj feber. Flere typer af anfald er almindelige, både kraftige universelle kramper, og mindre anfald i form af ryk eller tab af muskelspænding. EEG-mønstret er typisk. Kramperne bliver mindre alvorlige senere i barndommen og kan hos nogle helt ophøre, også uden medicin. Både børn og voksne kan have rystelser i kroppen, som ikke er epilepsi
Andre symptomer
Hos en del forekommer synsproblemer, mens høreproblemer er meget sjældne. Synsproblemerne skyldes ofte bygningsfejl og en del har skelen. Ligeledes kan forekomme frembuling af hornhinden (keratoconus).
Skæv ryg kan undertiden forekomme, oftest i barnealderen med mulig forværring i puberteten. Akillessenerne kan være for korte, hvilket medfører tåspidsgang. Også andre sener kan være stramme.
Personer med Angelman syndrom har ofte ringe pigmentering og er overfølsomme for sollys.
Diagnosticering
Angelman syndrom diagnosticeres sjældent i løbet af det første leveår, hvor det kliniske billede ofte består af uspecifikke tegn på forsinket udvikling med fravær af de karakteristiske ansigtstræk. De fleste diagnosticeres mellem 1-3 års alderen udfra de på det tidspunkt mere karakteristiske adfærds- og udseendemæssige træk samt forekomsten af epilepsi og et karakteristisk EEG. Diagnosen kan i de fleste tilfælde bekræftes ved DNA analyse, hvor der først undersøges for methylering af DNA, dernæst for mutationer i genet UBE3A (se senere).
Forekomst
Forekomsten er ukendt, men man har skønnet, at der fødes 1 barn med Angelman syndrom ud af 12.000-20.000 fødsler. Der menes således at være 150-200 personer med Angelman syndrom i Danmark. Blandt de voksne er der formentlig mange, der ikke har fået stillet diagnosen. En stigende opmærksomhed på syndromet og de bedre genetiske undersøgelsesmuligheder har imidlertid ført til at et stigende antal diagnosticeres.
Man har som bekendt 46 kromosomer fordelt på 23 kromosompar, og normalt er den ene del af hvert kromosompar nedarvet fra moderen og den anden del fra faderen. Angelman syndrom skyldes manglende bidrag fra moderen i et lille område på kromosom 15 (området betegnes 15q11-q13). Det er for genernes funktion i dette specifikke område uhyre vigtigt, at der er et bidrag fra både moderen og faderen, idet genernes forskellige ophav bestemmer om de er aktive eller ej (imprinting) som følge af forskellig mærkning (methylering).
Det manglende bidrag fra moderen er oftest forårsaget af et tab (deletion) af dette specifikke område på det kromosom 15, som stammer fra moderen (ca. 70 %). Derudover kan det være forårsaget af, at begge kromosomer nr. 15 kommer fra faderen (paternel uniparental disomi - UPD) (ca. 3 %). Endelig kan årsagen være en genetisk fejl i det såkaldte imprinting center eller i UBEA3 genet, som begge er beliggende i området 15q11-q13 (ca. 10 %). Hos op til 20 % af børn, som klinisk ligner Angelman syndrom, kan man ikke påvise en genetisk fejl.
Der er små, men erkendbare kliniske forskelle mellem de fire årsags-grupper. Udviklingshæmningen er størst hos dem, der har deletionen og mindst ved UPD og ved mutation i UBE3A. Således vil flertallet af sidstnævnte udvikle en evne til at anvende tegn-til-tale og nogle har op til 10 brugbare enkeltord. Epilepsien kan helt mangle, eller optræde senere, og er ofte mindre alvorlig.
I de fleste tilfælde med Angelman syndrom, er der tale om en nyopstået genetisk fejl, og forældrenes gentagelsesrisiko ved ny gravidtet er yderst lille. Hvis der er tale om imprinting defekt eller mutation i UBEA3 genet kan risikoen derimod være høj, og moderens evt. søstre kan også have risiko for at få et barn med Angelman syndrom. Under alle omstændigheder er det relevant at henvise familien til genetisk rådgivning med henblik på en risikovurdering.
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes at manglende bidrag fra faderen i samme region på kromosom 15 er årsagen til Prader-Willi syndrom.
Forløb og prognose
Levealderen er normal, men personer med Angelman syndrom vil aldrig blive i stand til at klare en selvstændig tilværelse. Forløbet er således først og fremmest præget af det svære mentale handicap og den fuldstændige afhængighed af andre livet ud. Derfor er en tidlig rådgivning og indsats vedrørende psykosociale og pædagogiske problemstillinger vigtig for livsforløbet for både personen med syndromet og dennes familie og støttepersoner
Vækst og kønsmodning
Fødslen og perioden umiddelbart efter forløber normalt. I de første 6-12 levemåneder viser sig ofte trivselsvanskeligheder, hvor barnet har problemer med at spise, eller maden kommer op igen. Børnene har svært ved at tage på i vægt, men vokser længdemæssigt normalt. Trivselsproblemerne forsvinder som regel inden 2 års alderen. Herefter er der sædvanligvis normal vækst med normal sluthøjde og også kønsmodning. Pigerne får menstruation med normal cyklus, men graviditet er ikke rapporteret.
Nogle bliver glade for mad, hvilket kan resultere i overvægt, hvis ikke forældrene styrer fødeindtaget.
Særlige funktions- og indsatsområder
Lægelig kontrol og behandling
Barnet bør følges regelmæssigt hos børnelæge/børneneurolog. Dette især med henblik på hjælp i forbindelse med dårlig trivsel, hyperaktivitet, forstyrret søvn, og epilepsi. Epilepsien kan behandles med medicin. Ved anvendelse af de rigtige medikamenter er det ofte nemt at få anfaldsfrihed, men nogle af de almindeligt anvendte antiepleptika kan forværre epilepsien. Med alderen aftager anfaldene, og i en del tilfælde kan medicinen undværes.
En del mindre børn har et mindre søvnbehov end normalt. De falder sent i søvn og vågner ofte i løbet af natten eller tidligt om morgenen, hvor det kan være nødvendigt at bruge tremmeseng eller sovesele til større børn for at holde dem i sengen. Behandling med melatonin kan være effektivt. Hvis der udvikles skæv ryg, kan dette afhjælpes med korset og i sværere tilfælde ved operation. Ligeledes kan det være nødvendigt at forlænge akillessenerne gennem operation. Barnet bør øjenmæssigt jævnligt vurderes.
Motorisk funktion
Fysioterapi er vigtig pga. den meget sene motoriske udvikling. En fysioterapeut kan vurdere barnets motoriske udviklingsniveau, så den rette gangtræning og anden motorisk træning kan iværksættes. For nogles vedkommende vil fysioterapi være nødvendig for at undgå, at der på et senere tidspunkt udvikles stramme og stive muskler i arme og ben. Nogle personer med Angelman syndrom kan i modsat fald få behov for operation pga. for stramme sener og muskler i benene.
De voksne med Angelman syndrom bliver dovne, og det er da vigtigt, at pædagoger og fysioterapeuter sørger for at motivere dem til fysisk aktivitet med henblik på at undgå at de bliver afhængige af en kørestol.
Ergoterapi er ligeledes nødvendig, fx i forbindelse med spisetræning og for at mindske savlen.
Sprog og kommunikation
Udviklingen af gensidig sproglig kommunikation med en voksen er meget forsinket og begrænset, hvorimod børnene som regel er meget aktive og undersøgende i forhold til omverdenen. De registrerer, hvad der sker i omgivelserne, og bemærker straks ændringer i vanlige situationer. Børnenes aktivitet består som regel af meget ukoordinerede bevægelser, og deres udforsken og øvrige gøremål er præget af deres meget begrænsede koncentrationsevne. Børnenes aktiviteter styres af det, de her og nu bliver opmærksomme på, og de bliver kun i mindre omfang i stand til at bevare opmærksomheden om samme aktivitet over en vis tid. Mange kan dog vise interesse for visse TV-udsendelser eller musik.
Øjenkontakten er flygtig eller svær at fastholde. Patienternes adfærd præges af hyppige korte perioder med begejstret latter, undertiden med en klappen i hænderne eller anden form for motorisk aktivitet.
Udviklingen af gensidige sociale relationer er begrænset hos de yngste. De vil dog gerne kontakten til den voksne, især kendte voksne, hvor der hurtigt udvikles særlige forventninger eller særlige former for samvær.
Med alderen bliver de fleste bedre i stand til at indgå i et mere gensidigt samspil med en kendt voksen, fx ved give-tage lege eller i forbindelse med påklædning og andre enkle praktiske opgaver.
Tegn-til-tale er svært at etablere på grund af de usikre bevægelser af hænderne. Kommunikation gennem piktogrammer eller billeder er derimod meget vigtig at etablere, og gennem udvikling af denne kan man etablere en fin kommunikation, da de fleste børn og voksne med Angelman syndrom har en meget fint udviklet billedmæssig hukommelse. Der er begyndende fokus på at børn og unge med Angelman syndrom kan drage nytte af mere teknologiske kommunikationsmidler.
Indlæring
Personer med Angelman syndrom har behov for en meget velstruktureret og overskuelig dagligdag. Det er vigtigt at man planlægger deres udfordringer og opgaver efter deres evner. Ellers risikerer man, at de bliver frustrerede og aggressive.
De kan tilegne sig enkle praktiske færdigheder som at spise med ske eller gaffel, drikke af kop eller krus, hjælpe til med at vaske sig og tage tøj på. Med intensiv træning kan nogle blive renlige om dagen, især når der overholdes faste toilettider, men der kan være behov for at bruge ble hele døgnet.
Der må tilbydes pædagogisk støtte i dagligdagen, fx i specialinstitution, hvor der bl.a. må arbejdes med strukturering af børnenes adfærd og tilegnelse af kommunikative tegn. Mange viser interesse for mekanisk legetøj og andet, som kan frembringe lyde.
Støtte i forhold til den sociale lovgivning
Ved behov for støtte rettes henvendelse til kommunen, hvor også indsatsten mellem de forskellige instanser bør koordineres.
Ofte har barnet i perioder behov for pasning i hjemmet ved en af forældrene, hvor der kan søges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene kan have behov for aflastning i eller uden for hjemmet, specielt pga. barnets meget lave søvnbehov og store aktivitetsniveau. Desuden kan merudgifter søges dækket, fx til bleer, vask, medicin, særligt legetøj og befordring. Udgifter til særlige hjælpemidler som fx særlige spiseredskaber, specialsko, klapvogn, toiletstol, gangstol og stor tremmeseng kan ligeledes søges dækket. Der er mulighed for støtte til bil, hvis barnet kun vanskeligt kan befordres på anden vis.
Boligændringer kan være nødvendige og fx indhegning af have, så barnet kan færdes udendørs uden direkte overvågning.
Som voksne har personer med Angelman syndrom brug for meget beskyttede bo- og beskæftigelsesmiljøer. De er berettiget til førtidspension ved det fyldte 18 år. | 
